Tiden flyver og vi har nu lige fejret vores 1 års dag som selskab der er optaget til handel på Nasdaq First North København. Det har været et rigtig spændende år hvor vi har nydt at aktivitetsniveauet er steget voldsomt. Vi har etableret egne salgsstyrker i Spanien, Frankrig, Tyskland og Norden og har senest også ansat Thomas Brydensholt som skal hjælpe os med at sælge via distributører i de lande vi ikke selv er tilstede i.

For en god måneds tid siden havde vi fornøjelsen af at kunne samle alle vores nye og gamle kollegaer på Bernstorff Slot til en salg og marketing konference hvor vi delte information om vores samlede erfaringer i salgsarbejdet for vores suPARnostic(R) produkter – et stemningsbillede er vedhæftet og selvom vi stadig ikke er et meget stort firma er vi kommet rigtig langt på det ene år!!